Vegansk protein
På lager
Udsolgt
Hvad er vegansk proteinpulver, og hvordan adskiller det sig?
Vegansk proteinpulver er et kosttilskud, og modsat valleprotein, der udvindes af mælk, består det af 100 % plantebaserede kilder. Det indeholder derfor hverken laktose eller animalske bestanddele. I vores sortiment finder du veganske proteinkilder, der er lavet af sojabønner, ærter og ris, som er en effektiv måde at øge sit daglige proteinindtag på.
I modsætning til animalsk protein indeholder visse planteproteiner ikke alle de essentielle aminosyrer, kroppen har brug for – i hvert fald ikke i de mængder, der skal til for at dække behovet. Flere af vores veganske proteinpulvere indeholder en blanding af plantebaserede proteinkilder netop for at sikre den rette mængde aminosyrer. Mange af vores kunder vender tilbage, fordi de mener, vi tilbyder det bedste veganske proteinpulver.
Hvilke veganske proteinkilder indeholder proteinpulveret?
De mest anvendte proteinkilder i vegansk proteinpulver er soja, ærter, ris og hampefrø. Disse råvarer har hver sit eget aminosyreprofil, og når planteproteiner kombineres rigtigt i et produkt, får kroppen præcis de aminosyrer, den skal bruge til muskelopbygning.
Sojaprotein betegnes som et komplet protein, der indeholder alle essentielle aminosyrer, og anvendes derfor i mange veganske proteinprodukter.
Ærteprotein har en høj mængde af visse aminosyrer og er let fordøjeligt, men kombineres ofte med risprotein for at opnå et balanceret indhold.
Hampeprotein indeholder desuden fibre og sunde fedtsyrer, men har en lidt lavere proteinprocent sammenlignet med de øvrige.
Risprotein har en mild smag og supplerer ærteprotein godt ved at tilføre aminosyrer, som ærter har mindre af.
Hvem kan have gavn af veganske proteinkilder?
Flere og flere vælger en plantebaseret livsstil eller søger alternativer til valleprotein, og med det er interessen for veganske alternativer steget. Vegansk proteinpulver henvender sig til dig, der ønsker et proteintilskud uden animalske ingredienser. Det kan være af hensyn til kostvalg, allergi, miljø eller dyrevelfærd.
Især veganere og vegetarer har gavn af det, da det kan være svært at dække proteinbehovet gennem kosten alene, især hvis du styrketræner. Det egner sig også til personer med laktoseintolerance eller mælkeallergi, da det er fri for mælkestoffer.
Du behøver derfor ikke at være veganer for at benytte vegansk proteinpulver. Alle, der ønsker variation i deres proteinkilder, kan få glæde af det.
Sådan vælger du det bedste veganske proteinpulver
Hos Protein Giganten anbefaler vi, at du kigger efter høj kvalitet, ernæringsindhold og god smag. Der er især tre ting, du bør holde øje med:
-
- Et højt proteinindhold pr. portion
- En komplet eller afbalanceret aminosyreprofil
- God opløselighed og velsmag
Det er en fordel at undgå pulver med unødig meget sukker eller fyldstoffer. En komplet aminosyreprofil opnås ved, at produktet enten baseres på en vegansk proteinkilde som soja, eller indeholder en blanding af flere proteintyper, såsom ærte- og risprotein, for at dække alle essentielle aminosyrer.
Vi er stolte af, at vores sortiment regnes blandt markedets bedste veganske proteinpulvere. De blandes nemt uden klumper og helt uden den bitre planteeftersmag, som mange ellers forbinder med veganske produkter. Bestil i dag og modtag i morgen med vores dag-til-dag-levering.
Ønsker du at øge dit energiniveau under dine træningspas? Vi har et bredt udvalg af energitilskud, som med fordel kan tages før træning.