Monster Energy-drikke er kendt for at have et højt indhold af koffein. Men hvor meget koffein er der egentlig i en dåse Monster Energy? Lad os dykke ned i emnet og få afklaret, hvor meget koffein du faktisk får, når du nyder en Monster.
Koffeinindhold pr. 100 ml og i en hel dåse
Når vi kigger på koffeinindholdet i Monster Energy, indeholder den 32 mg koffein pr. 100 ml. Detlyder måske ikke af meget, men så er det, at vi lige skal huske på, at en Monster dåse i Danmark indeholder 500 ml. Så hver gang du griber en halvliters dåse Monster, indtager du altså 160 mg koffein – hvilket kan være en betydelig mængde, alt efter hvor meget koffein du ellers får i løbet af dagen.
Hvor mange kopper kaffe er der i en Monster?
En af de mest almindelige måder at sammenligne koffeinindhold på er ved at sammenligne med en kop kaffe. En sådan indeholder i gennemsnit 40 mg koffein pr. 100 ml. En almindelig kop kaffe er typisk omkring 200 ml, hvilket giver et samlet koffeinindhold på cirka 80 mg pr. kop. Når vi sammenligner dette med en Monster, som i Danmark indeholder 160 mg koffein pr. dåse (500 ml), vil én Monster svare til cirka to kopper kaffe. Det betyder, at hvis du drikker en Monster Energy, er det det samme som at drikke to kopper kaffe, hvad angår koffeinindholdet.
Indhold af koffein i Monster er fastsat efter danske regler
Koffeinindholdet i Monster Energy-drikke, som sælges i Danmark, skal overholde de danske lovkrav. I Danmark er den maksimalt tilladte mængde koffein i drikkevarer 320 mg pr. liter. Tidligere var grænsen på det halve, men den er blevet forhøjet for at imødekomme efterspørgslen på energidrikke med et højere koffeinindhold.
Med 32 mg koffein pr. 100 ml ligger Monster Energy lige præcis på den maksimale tilladte grænse, hvilket betyder, at du får det maksimale lovlige koffeinindhold i hver eneste slurk.
Fødevarestyrelsens anbefalinger om koffeinindtag
Selvom koffein kan give et dejligt energiboost, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor meget du indtager i løbet af dagen. Ifølge Fødevarestyrelsen bør voksne højst indtage 400 mg koffein pr. dag. Dette svarer til cirka fire kopper kaffe, hvis en kop indeholder 2 dl.
Hvis du drikker en Monster Energy, har du allerede fået 160 mg koffein, hvilket er næsten halvdelen af den maksimale daglige anbefaling. Det er derfor en god idé at være opmærksom på dit samlede koffeinindtag, især hvis du drikker flere koffeinholdige drikke i løbet af dagen.